Mandesygdommen, som påvirker hele familien.

Tekst og fotos: KomEsbjerg

Torsdag aften havde den lokale afdeling af Propa – ProstataKræftforeningen – med formanden, Poul Risom i spidsen et særdeles velbesøgt informationsmøde i Mødestedet, Sædding Bibliotek, hvor to kræftpatienter, den ene strålebehandlet, den anden opereret: Georg Nissen og Erik Søndergaard, begge fra foreningen i region Syddanmark fortalte om, hvorfor det er så vigtigt at mænd får taget årlige blodprøver fra de er 45-50 år.

Endnu en gang står det gamle ord til troende om, at hvis der skal fremlægges noget alvorligt, skader det ikke at indflette humor. For de to indlægshavere formåede ofte at kalde både store smil og latter frem hos de fremmødte.

KomEsbjerg nåede at fange Poul, Georg og Erik til en hurtig snak om prostatakræft, lige inden informationsaftenen startede.

Myten holder ikke.

”Prostatakræft er ikke noget mænd dør af; de dør med den!”

Med den længere levetid har myten for længst overlevet sig selv. Da vi havde en middellevealder på 65-70 år, kunne man godt nå at dø, inden sygdommen kom i udbrud; men når vi i dag lever, til vi bliver over 80 år, når sygdommen at komme i udbrud og dermed brede sig.

Mænd skal lære, selv at efterspørge blodprøven; men når de sidder ved lægen, glemmer mange ofte selv at spørge – der er jo så meget at forholde til, blandt de mange ord lægerne præsenterer én for.

På landsplan har Propa omkring 3.400 medlemmer – heraf ca. 700 i region Syddanmark, og godt 100 lokalt i Esbjerg.

”I sundhedsvæsenet er det jo stadigvæk sådan, at det er det knirkende hjul, der får fedtet”

De to ambassadører har travlt med at komme rundt og fortælle om mandesygdommen, og hvorfor den påvirker hele familiens livskvalitet. For det vigtigt at få oplyst og talt om det, så den enkelte selv orienterer sig, sætter sig ind i sygdommen og stiller intelligente spørgsmål hos lægen.

Georg og Søren opfordrer kraftig til, man skal gerne være en patient, der spørger, orienterer sig, og sætter sig ind i sin sygdom. For sådan noget som prostatakræft, kan ikke holdes det ud i en arms længde.

Det kommer til at ramme dig, og det kommer til at ramme dig og din kone, hvis du får det, fordi den behandling, der er for prostatakræft, påvirker næsten altid mandens potens også – i en negativ retning.

Der er rigtig mange, der mister potensen ved det, og nogen bliver også utætte for urin.

Når man får hormonbehandling, er det det samme, som man mister blikket for det modsatte køn.

Der lukkes for alt testosteron i kroppen, og når mænd ikke har testosteron i kroppen, så er de ikke de samme mere.

Derfor er det godt at vide det på forhånd, så man kan være forberedt og snakke om det, og så man også kan træffe nogle gode valg.

”Undersøgelserne er blevet bedre, mere skånsomme og mindre ubehagelige”

Den kloge mand skal derfor selv spørge ind til, Hvordan er det med min sygdom? Hvordan er det lige præcis med mig? Hvad er der for behandlingsmuligheder? For i det tilfælde, man spørger om det, så ved man, hvordan man har det, og hvad der evt. kan være i vente.

Vi kommer alle sammen i natpisserklubben, som det hedder. Omkring, når vi fylder 50.
Men det er ikke symptomer på prostatakræft. Der er kun en blodprøve, den hedder PSA. Den kan bruges til at give en mistanke, og så skal man undersøges bagefter. Og det gør lægerne ikke så gerne -uopfordret

Det et ikke et spørgsmål om økonomi. Den er ikke dyrere end de andre blodprøver. Det er et spørgsmål om, at i gamle dage, der var de efterfølgende undersøgelser meget ubehagelige.

Men sådan er det ikke længere. Der er sket rigtig meget udvikling på de sidste fem år i Danmark.

Så vi er et helt andet sted i dag, end vi var for fem år siden.

Vi har fået ny MR-scanning. Vi har fået en ny måde at tage vævsprøve på. Så der er mange ting, der er meget bedre i dag, end de var for blot 10 år siden – men det at få taget vævsprøve er stadig ubehageligt.

I dag er det under lokalbedøvelse. Og prøven tages gennem mellemkødet. For et par år siden, der var det gennem enten tarm uden bedøvelse, hele12 gange, og de tog den ud hver gang og satte den ind igen.

Den gode nyhed

Den gode nyhed er, at vi er ved at snakke mere om prostatakræft, end vi har været før, så der er flere mænd, der ved noget om det. Der kan få noget at vide om det, og der kan blive snakket mere frit om det.

Og det er faktum, at det påvirker både manden og kvinden. Selvom det kun er manden, der kan få den.

Så det har jo noget rigtig meget med livskvalitet at gøre.

I samler næsten 100 mennesker i aften, det er lige del mænd og kvinder. Mændene, er en blanding af

næsten sådan 50-50, at halvdelen er medlemmer, og halvdelen er ikke medlemmer.

Og mændene, der så at sige ikke er medlemmer, nogle af dem har også deres koner med -men de kan jo godt have prostatakræft uden at vide det.

Symptomerne

Det der med, at vi skal op om natten, op til flere gange og sådan noget, er ikke et symptom.

Problemet er, at symptomerne bliver først mærkbare, når det er for sent. Men eksempler på symptomer kan være ondt i ryggen eller ledsmerter andre steder i kroppen. Eller sådan et katastrofalt bøvl med vandladningen, at man slet ikke kan komme af med vandet. Og en udpræget træthed.

Når prostatakræft først har spredt sig til andre steder i kroppen, kan det ikke helbredes mere. Lægerne kan holde dig i live i rigtig meget tid. De kan holde dig i live i mange år; men du kan ikke komme af med den igen. Det kan du kun, hvis du bliver opdaget rettidig. Så kan du rent faktisk helbredes. Enten ved operation eller strålebehandling.

Der er 4.500 om året, der bliver opdaget, at de har prostatakræft. Og vi lever jo længere i dag, end vi gjorde for 30 år siden, eller 35 år siden, eller 40 år siden.

Så der er flere, der lever så længe, at de kommer til at dø af prostatakræft. Det gør ca. 1.300 mænd om året.

Prostatakræft er arveligt

Din risiko er 30% højere, hvis du har haft det i familien.

Så for dem, der har det i familien, er rådet, at når de fylder 45, så skal de starte med at få taget blodprøven og holde øje med den blodprøve årene fremover. Man skal ikke være nervøs. Man skal bare forholde sig fornuftigt til det. Få det målt. Få det målt igen næste år. Få det målt igen næste år. Se om det udvikler sig.

Altså hvert år. Håndter det. Sådan lidt professionelt…