Af Lene Memborg   Fotos: Arkiv fotos fra Kultur & Fritidshuset

Så er det mandag og denne uge står i Havnefestens tegn i Kultur- og Fritidshuset i Skolegade, hvor forberedelserne til aktiviteterne længe har været i gang. Det er andet år i træk, at huset arrangerer Havnefesten, men i år spreder den sig om flere dage, nemlig allerede fra den 22. til den 24.oktober.

Mandag er salen lukket for alle aktiviteter i og med at det hele skal omdannes til det skønne havnemiljø.

Tirsdag er der fællessang med mandagssangkoret fra klokken 10.00-11.00 og herefter fællesspisning i salen fra 11.00-12.30. Naturligvis står menuen på skipperlabskovs med rugbrød og rødbeder og Sømand med slør til dessert.

Onsdag underholder Lars Grand på harmonika med sømandsviser fra klokken 9.30-11.00, Herefter er der igen fællesspisning i salen med Sømandens drøm med kartofler og karotter og citronfromage til dessert. Klokken 13.30 er der musikbanko, hvor der skal gættes musiknumre i stedet for tal.

Torsdag den 24. oktober er salen lukket for al aktivitet, inden dørene åbnes klokken 16.30. Selve Havnefesten begynder klokken 17.00, og her meldes alt udsolgt. Havnefesten blev afløseren for husets tyrolerfest, der kørte i fem år inden den sidste år blev afløst af den populære Havnefest.

previous arrow
next arrow
previous arrownext arrow
Slider