Af Sabina Schmidt
ESVAGT tager smitterisikoen af Covid-19 alvorligt, og vi gør vores ypperste for at mindske eksponering ved at følge myndighedernes retningslinjer og vejledninger i de lande, hvor vi opererer.
Nogle direkte forholdsregler indebærer bl.a. implementering af social distancering, hjemarbejde for vores onshore medarbejdere på nær nogle få kritiske funktioner, og introduktion af alternative planer for besætningsskift og rejser for vores offshore medarbejdere for at mindske personlig kontakt undervejs.Da ESVAGT spiller en central rolle i leveringen af kritiske sikkerhedsservices til energisektoren, vil vi stræbe efter at holde vores operation intakt under hele denne udfordrende periode, så vores kunder og deres klienter forstyrres minimalt.
Sikkerhed har altid været den fundamentale kerneværdi i ESVAGT, og sikkerhed vil uundgåeligt også være vores topprioritet i disse udfordrende tider. Vores mantra er “Hvis ikke vi kan gøre det sikkert, så lader vi helt være med at gøre det”. Dette gælder både, når vi er på arbejde, og når vi er hjemme. Derfor bedes alle i ESVAGT følge myndighedernes retningslinjer og vejledninger og gøre deres for at bekæmpe spredningen af Covid-19.