Af Sabina Schmidt
Esbjerg Kommune og rekrutteringsbureauet Genitor er efter John Nielsens exit nu på jagt efter en efterfølger.
Den forhenværende lufthavnschef John Nielsen fratrådte stillingen i slutningen af februar, og sidder nu i en direktørstilling hos Air Greenland.
Den fremtidige lufthavnschef får ansvaret for 70 medarbejdere, og skal derudover stå for den strategiske ledelse, og den overordnede driftsledelse af lufthavnen. Driftsbudgettet er årligt på godt 38 millioner kroner.
– Esbjerg Lufthavn har i de seneste år været inde i en positiv udvikling og oplever vækst i passagertal, etablering af nye flyruter og nye forretningsområder samt en positiv økonomisk udvikling. Og man vil gerne endnu mere, for der forventes at den nye lufthavnschef skal stå i spidsen for den fremtidige udvikling af Esbjerg Lufthavn og være med til at indfri de målsætninger, der ligger i lufthavnens ambitiøse vækststrategi, står der blandt andet i stillings opslaget fra Esbjerg Kommune.