Af Redaktionen

Ensomhed, konflikter i hjemmet, trivsel i klassen og selvmordstanker er emner, der har fyldt mere og mere i samtalerne om corona på BørneTelefonen gennem de seneste to år. Det viser en analyse af 2.672 samtaler om corona, som Børns Vilkår har offentligt for nyligt.

”Jeg har været rigtig trist siden 2020, fordi jeg mistede nærmest alle mine venner under Corona-nedlukningerne. Så i lang tid har jeg haft selvmordstanker.”

Sådan lyder det fra en 11-årig pige, som er blandt de tusindvis af børn og unge, der har rakt ud til BørneTelefonen i løbet af de to år, hvor corona har sat dagsordenen i Danmark såvel som i resten af verden. BørneTelefonen har haft i alt 2.672 samtaler om corona siden 2020.

Børns Vilkår har offentliggjort en analyse af indholdet i samtalerne, som viser, at hvor børn i starten af pandemien henvendte sig, fordi de var bange for sygdommen og bekymrede sig om for eksempel bedsteforældre, er samtalerne i 2021 og også i starten af 2022 præget af, at mange børn er ramt af modløshed og opgivenhed.

”Min mor er sur hele tiden og vil gøre rent. Hun skubber alt hendes vrede ud på min far og mine søskende og siger, at det er vores skyld (…). Det er rigtig hårdt for mig, at hun har det sådan her. Jeg græder mig tit i søvn, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.” Pige, 14 å

Ensomhed dominerer i samtaler om corona
18 procent af samtalerne om corona handlede i 2021 om ensomhed. Det er en markant stigning siden 2020, hvor andelen lå på 3,8 procent. Ensomhed begyndte især at fylde meget under nedlukningen i starten af 2021, hvor det var det hyppigste emne i de corona-relaterede samtaler.

”Jeg føler mig meget ensom. Jeg har ikke rigtigt så mange venner og især her hvor jeg er kommer i hjemmeskole igen har jeg følt mig endnu mere ensom. Jeg syntes det er svært at få nye venner.” Pige,12 år

Markant flere samtaler om trivsel i klassen
Andelen af corona-relaterede samtaler, der handler om trivsel i klassen, er også steget markant fra 2,7 procent i 2020 til 11,9 procent i 2021.

Flere børn har fortalt, at de efter første nedlukning ikke følte, at de længere passede ind i klassen – noget havde ændret sig i relationerne, og det var svært at komme tilbage til ’normalen’. En 11-årig pige fortalte eksempelvis, hvordan hun oplevede, at hele klassen begyndte at tale dårligt om hende, efter de vendte tilbage fra hjemsendelse. Flere børn og unge fortæller desuden om udskamning fra klassekammerater, fordi de for eksempel har taget restriktionerne meget alvorligt.

Øget psykisk mistrivsel

For nogle børn og unge har corona øget allerede eksisterende udfordringer. Børn og unge fortæller, hvordan deres angst, spiseforstyrrelse, depression eller lignende er blevet forstærket eller er blusset op igen efter at have været i ro.

Børns Vilkår: Der er brug for en langsigtet indsats
Børns Vilkår mener derfor også, at det er afgørende, at der bliver tilført tilstrækkelige ressourcer til de arenaer, hvor børn og unge færdes – dvs. i dagtilbud, skoler, fritidsklubber og ikke mindst i det sociale system, som har kontakt til de mest udsatte børn og unge. Der må ikke være børn og unge, som står tilbage uden hjælp – der skal altid være voksne, som ser dem og har tid og overskud til at gribe dem.

Man må ikke tro, at børn og unge trives igen, bare fordi de kan have en forholdsvis normal hverdag med skole og fritidsaktiviteter. Der er brug for langsigtede indsatser og investeringer.

Fakta om analysen
Børns Vilkår har lavet en analyse af samtaler om corona på BørneTelefonen i 2020 og 2021 samt januar 2022. Figurerne i notatet baserer sig de 2.672 samtaler om corona, der har været på BørneTelefonen i denne periode.
Den kvalitative analyse baserer sig på de breve, børn har sendt til BørneTelefonen, samt de
casebeskrivelser, rådgiverne på BørneTelefonen registrerer efter alle samtaler om corona. Alle udsnit fra samtaler med børn i notatet er anonymiserede, så det ikke er muligt at genkende det enkelte barn.