Af Redaktionen

Danmarks største boghandel, Arnold Busck, bliver nu overtaget af en række af to af kædens tidligere rivaler.

Den ikoniske boghandel på Købmagergade i København, hvor der er drevet boghandel siden 1901, bliver overtaget af JP/Politikens Forlag.

Forlaget driver i forvejen med succes Politikens Boghal på Rådhuspladsen i København, som siden 1915 har været et mødested for litteratur og bogelskere.

Ud over butikken har JP/Politikens Hus også købt brugsretten til navnet Arnold Busck og webshoppen arnoldbusck.dk, som vil blive en del af Saxo.com.

Derudover overtager bogkæden Bog & Idé 14 butikker fra den konkursramte Arnold Busck-kæde, hvilket er er cirka halvdelen af butikkerne i konkursboet.

Overtagelsen sker, efter Arnold Busck i slutningen af april måtte lukke alle sine 29 butikker og indgive en konkursbegæring.

Den i forvejen slunkne pengekasse kunne ikke holde til den nedlukning, der i en periode var besluttet fra politisk side for at inddæmme corona-epidemien.