Tekst og fotos: KomEsbjerg

Fredag og lørdag, den 14. og 15. juni markerede Esbjerg CricketKlub Vestjyden sit 105-års jubilæum med indledende kampe fredag formiddag, fællesspisning i partytelt fredag aften, mellemrunde lørdag formiddag, reception og finalekamp lørdag eftermiddag, inden man festmiddagen lørdag aften.

KomEsbjerg drog fredag eftermiddag i Strandskoven for prøve at forestå, hvad det egentlig er, der foregår på en Cricketbane – det blev noget af en øjenåbner for fotografen, som ellers i sin ungdoms fordums dage boede et års tid i London, og hver dag passerede Lord’s Cricket Ground ved Regent’s Park, uden dog nogensinde at have overværet en kamp, endsige forstået, hvad der reelt foregår på den runde bane; men blot haft indtryk af, folk i hvidt spiller en avanceret form for rundbold i mange timer.

Ved samtaler med mange venlige, imødekommende og især overbærende folk i løbet af eftermiddagen, begyndte virkelighedens realiteter imidlertid at dæmre.

Klubbens formand, Daniel Klitgaard kunne som start overbringe kendsgerningen, at Cricket på verdensplan kun er overgået af fodbold, når man måler på aktive udøvere – hvem sku’ nu have troet det?

Men for at vende tilbage til anledningen til besøget, så har klubben godt 60 medlemmer.  

Det mere organisatoriske styres af en bestyrelse på 6 personer, mens det mere praktiske håndteres af mange frivillige, som enten har nogle faste opgaver, eller stiller sig til rådighed, som ved f.eks. weekendens jubilæum.

I medlemsskaren er aldersspændet fra 5 år og til lige godt 60 år. Klubben har dermed aktiviteter for alle: børn, juniorer, voksne og seniorer. Fra april til september er der træning hver tirsdag og torsdag, hvor de yngste starter kl. 16.30. Der spilles frem til kl. 20.30.

Klubben har en meget international sammensætning
Træneren hedder Shane og kommer fra Sydafrika, det er andet år, han træner medlemmerne i Esbjerg. I kraft af sportens vide udbredelse verden over, har klubben mange tilflyttede medlemmer. På et tidspunkt har der været op til 16 nationaliteter på banen i en sæson, så klubben har en stor medvirken til integration for de tilrejsende. En integration, som også har hjulpet mange fra Asylcenteret i Hvidding videre til en ny tilværelse i Danmark.

Tiden, hvor man spillede i hvidt er for længst ovre.

I dag bruges ofte mere farverigt udstyr – nogle mener sporten så har tabt lidt klasse og stil, andre synes godt om, sporten udvikler sig, og følger tidernes strømninger. Fakta er, der kommer flere og flere yngre spillere til klubben, som gennem tiderne har markeret sig særdeles stærkt på såvel de hjemlige som internationale baner.

Op gennem 1980’erne og 90’erne var klubben totalt dominerende i alle rækker, det være sig for både mandlige, kvindelige og unge. Koryfæer som Peter Banke, Mogens Seider, Christian Ankersø, Tim Krarup Jensen, Peter Slebsager, Joe Flensborg, Balle Rasmussen, Brian Lausten, Brian Christensen, som alle kunne fortælle den samme historie om deres tilgang til klubben.

De boede alle i området mellem Dyrskuepladsen, Engparken, Strandskoven og gik på Grådyb skole – som dengang var en af Danmarks største med mere end 1.200 elever – spillede fodbold; men kom aldrig rigtig med til kampe udenbys. Mere eller mindre tilfældigt, skulle de jo fra fodbold hjem gennem Strandskoven, og ved Kricketbanen kunne de se, nogle klassekammerater hyggede sig med både pølser og sodavand, begge af den røde slags naturligvis.

Pludselig kunne en hel årgang 10-12-årige være medlemmer og spillede sammen på banen. For flere blev det begyndelsen en karriere, der med tiden bragte dem på både landsholdet, vandt DM, deltog i turneringer udenlands og helt til VM. Alle dukkede de op ved klubhuset fredag eftermiddag og nød nogle timers samvær rundt på banens bænke, som for nogle timer samlede op til 150 års Cricketerfaring.

Mogens Seidler startede i klubben som 12-årig i 1976. Han blev, som den første, udtaget til juniorlandsholdet, siden ungdomslandsholdet og anfører på landsholdet, hvor han var med til at vinde bronze ved Verdensmesterskaberne i ’86, hvor han i øvrigt delte værelse med klubkammeraten Christian Ankersø i hele 28 dage i Birmingham.
De to kammerater var også at tælle blandt de mange frivillige, som byggede klubhuset, her kom Christians praktiske håndelag som tømrerlærling alle til gode.
På en bænk sad mor og søn, som begge havde haft deres gang i klubben og været med til at bringe skinnende metal til Esbjerg. Lissy Jensen spillede godt nok kun i klubben et par sæsoner i 70’erne; men nåede dog både at vinde DM og introducere sporten til sine to sønner, Jan og Tim Krarup Jensen til klubben, da Tim var 10 år. Det førte drengene til et langt liv på kricketbaner sammen – bl.a. blev det til hele 25 landskampe, inden Tim flyttede til New Zealand, hvor han spillede i flere år.

Fra sin karriere fremhæver Tim to store begivenheder, som har sat sig.

Den første var, da han i ’89 var med landsholdet i Bangladesh og spillede klubbens første Day n’ Night kamp – kl. 16-23 – på et stadion med plads il 125.000 tilskuere. Den anden begivenhed var, da det australske landshold med alle verdensstjernerne kom til København og spillede kamp i ’90 – med den navnkundige Gunnar Nu Hansen som vanligt meget veloplagt og indlevende kommentator.

Begge brødre bor nu udenbys; men nyder at komme til deres gamle klub, hvor de stadig mødes med moderen, som stadig følger aktivet med klubbens spilledag. Sammen genopfriskes så deres mange år og kampe foran klubbens Wall of Fame med de mange billeder.

Kricket må vel nærmest betegnes som en familiesport, der går igen hos flere led.

Rigtig mange af klubbens nuværende og aktive medlemmer, har trådt deres barnesko omkring banen, når deres forældre har spillet – nogle endda med deres bedsteforældre.

På banen fredag, sås også eksempler på flere grene af samme familie, hvor både forældre, søstre, børn, onkler og nevøer var repræsenteret. Noa på 10 år, som står bag bænken, hvor onklen Peter Slebsager hyggede sig, er et godt eksempel på netop dette meget specielle sammenhold.

Fælles for klubbens gamle piger og drenge er deres veneration for sporten – og især klubben, hvor de hurtig fik lært, at man ikke kan vinde noget alene. I klubben har det sociale altid været en bærende kraft, og her altid været plads til alle – også til de lidt skæve eksistenser, som måske ikke var særligt gode ved battet; men så i stedet kunne så meget andet, der også er brug for i en klub af frivillige.

Alle startede de som 10-12-årige og voksede op med passionen for spillet – som for en udenforstående ser ud til at være utroligt langsomt. En enkelt turneringskamp kan da også vare op til 7 timer!

Fakta – en lynintro til klubben og Kricket:

  • Klubben har holdt til på banen i Strandskoven i godt 70 år, klubhuset er i sin tid bygget af frivillige.
  • Klubbens bane er 110 meter i diameter, hvilket er en relativ lille bane.
  • Midt på banen er placeret en Pitch med 20,12 meter mellem gærdene og godt 2 meter bred
  • En Pitch er særligt funderet og koster ca. kr. 120.000 at anlægge
  • Et gærde er 71 cm. over jorden, med en toppind 22,86 cm. på tværs.
  • Et Krickethold er 11 personer, hvoraf et hold er i marken med spillerne som ikke kaster mod modspillernes gærde, det andet holds spillere forsvarer gærderne, 2 ad gangen
  • En Kricketkamp spilles over 50 såkaldte Overs på halvleg, en Over er 6 bolde, som man har max. 3,5 timer til at kaste.
  • Formår kasteren – Bowleren – at vælte et gærde
  • Slås bolden ud over banen, giver det 6 points
  • Triller bolden ud over banen, giver det 4 points
  • Når forsvareren ved gærdet – Batteren – at løbe til modsatte gærde, giver det 1 point
  • Slås en bold ud over banen, giver det point til holdet; men forsvareren skal ikke løbe
  • Gribes en bold, er den slående forsvarer ude, og næste hentes ind til forsvar
  • Formår en kaster at vælte gærdet, er forsvareren ude og næste hentes ind til forsvar.