Af Lene Memborg 

Efter skiftevis sol og regn så skyder det atter igen i haverne – noget mere end andet og noget mere velkommen end andet.

For selvom nogle haveejere dyrker den brogetbladede variant af skvalderkål som decideret pryd- og nytteplante, så er den dekorative sort mindre aggressiv i væksten. Men de fleste haveelskere hader nu skvalderkål. For kommer planten først ind i haven, er den næsten umulig at blive kvit. Skvalderkålen har nemlig krybende jordstængler med masser af udløbere.

Men vil du af med planten, skal den holdes nede, og alt grønt systematisk fjernes. Vær ekstra opmærksom under hække, i grøftekanter og i blomsterbede, hvor man ikke kan bruge græsklippere for at holde den nede.

En rigtig god måde hvor du kan kontrollere skvalderkålen på er simpelthen at høste af den. Friske unge blade af skvalderkål egner sig udmærket til salater, og den bruges også i stuvninger og supper. Med alderen får bladene en besk smag. Derfor skal man ikke tage de gamle blade. Blomsterne af skvalderkål har en behagelig og mild smag og kan bruges som garniture til maden, hvis man trænger til et drys blomster – og hvem gør ikke det.

Tips til at slippe af med skvalderkål!

Sats på de nemme og stærke
Grav de små roser og andre planter, der mistrives op, og smid dem ud. Supplér med nye robuste stauder, der breder sig med udløbere. Grav et stort hul til hver ny staude, og beklæd det med avispapir, så planten får ro til at etablere sig.

Luge, luge, luge
Fjern al skvalderkål en gang om ugen, så kommer der ikke ny næring ned til rødderne, og planterne vil langsomt svækkes. Denne metode kræver vedholdenhed, men med tålmodighed og tiden vil de rustikke stauder vinde over den svækkede skvalderkål, og jo mere stauderne breder sig og lukker jorden, jo sværere vil det være for skvalderkålen at generobre det tabte land.

Robuste stauder, som kan klare sig imod skvalderkål
  • Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum.
  • Daglilje, Hemerocallis.
  • Fjerbusk, Aruncus dioicus.
  • Fredløs, Lysimachia.
  • Hosta, Hosta, storbladede sorter som ’Sharp Dressed Man’, ’Spotlight’, ’Diva’ eller ’Blue Angel’.
  • Høstanemone, Anemone hupehensis.
  • Japansk asters, Aster ageratoides.
  • Nældeklokke, Campanula trachelium.
  • Prydrabarber, Rheum australe.
  • Pæon, Paeonia.
  • Sibirisk iris, Iris sibirica.
  • Stor tusindstråle, Telekia speciosa.
  • Sæbeurt, Saponaria.
Fakta – Skvalderkål er sundt ukrudt

Skvalderkål, Aegopodium podagraria, kendes bedst som udskældt ukrudt. Men de friske, unge blade egner sig fint til salater, stuvninger og supper. De er endda supersunde med et højt indhold af C-vitamin.

Skvalderkål er en plante, der nok efter de fleste haveejeres mening trives lidt for godt her i Danmark. Det er en flerårig plante på op til en meter, som hører til skærmplantefamilien, Apiaceae. Den blomstrer fra juni til september med hvide til svagt rosa blomster. Bladene er takkede i kanten, og lugten minder om selleri.

Skvalderkål er dog supersund med et næringsindhold på linje med spinat og et højt indhold af bl.a. C-vitamin. Den kan altså høstes og spises, men det er der kun få, som gør. I middelalderen blev den derimod betragtet som den næringsrige nyttevækst, den faktisk også er.

Man regner med, at det var munke fra Mellemeuropa, som bragte planten med sig til Norden og Danmark. Sandsynligvis tyske munke, for skvalderkål går også under navnet tyskerkål flere steder i Norden. I klosterhaverne blev skvalderkålen dyrket ved siden af de andre nytteplanter, som munkene spiste. Herfra forvildede den sig, og pludselig var det så godt som umuligt at blive af med den.